Udredning og diagnose

UDREDNING OG DIAGNOSE

Diagnosen autoimmun hjernebetændelse opnås ved at påvise sygdomsfremkaldende antistoffer i rygmarvsvæsken og/eller en blodprøve.

Da symptomerne er mangeartede, vil udredningen ofte involvere:

-MR skanning af hjernen
-Hjernebølgeundersøgelse (EEG)
-Blodprøver
-Rygmarvsvæskeundersøgelse
-PET skanning af krop og hjerne



MR skanning:
MR står for Magnetisk Resonans og er en skanningsmetode, som er særligt velegnet til at se på bl.a. hjernevæv. Skanningen foregår i en magnetskanner, som er et rør og leje placeret i et kraftigt magnetfelt. Selve skanningen er ufarlig men kan være ubehagelig da røret er relativt lille. Skanneren vil i forbindelse med skanningen også larme. Grundet magnetfeltet kan man ikke skanne personer som har magnetisk metal i kroppen. Det er i reglen ikke et stort problem da alle nye proteser og lignende er MR kompatibelt. Det kan være problematisk at skanne personer med indopererede pacemakere eller andre former for elektroder.


Hos patienter med autoimmun hjernebetændelse kan MR skanningen være helt normalt, men kan også vise forandringer i de angrebne hjerneregioner. Skanningen er derfor vigtig i udredningen af disse sygdomme.

Hjernebølgeundersøgelse (EEG):
Hjernebølgeundersøgelse (Elektroencefalografi – EEG) er en undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet. Denne aktivitet kan ændre sig hvis hjernen f.eks. er hæmmet af antistoffer eller ved epileptiske udladninger fra hjernen.
Undersøgelsen foregår ved at der påklistres elektroder til huden på hovedet. Disse elektroder måler gennem hjerneskallen den elektriske aktivitet.


Undersøgelsen er ufarlig og en vigtig hjælp i diagnostikken af autoimmun hjernebetændelse. Det kan f.eks. vise at visse dele af hjernen er hæmmet eller at der er epileptisk aktivitet som ikke giver sig til kende, ved at personen har synlige kramper.

Blodprøver:
Blodprøver anvendes til at få et generelt billede af kroppens tilstand herunder om der er infektion, påvirkning af organfunktionen eller ændringer i væskebalancen.


Ved autoimmun hjernebetændelse kan der i de fleste tilfælde påvises sygdomsfremkaldende antistoffer i blodet. Man kan desværre ikke påvise dette hos alle hvorfor man ikke kan udelukke autoimmun hjernebetændelse ved en blodprøve alene. Så enkelte patienter kan ses ændringer i væskebalancen, men øvrige blodprøver er i reglen helt normale.

Rygmarvsvæskeundersøgelse:
Rygmarvsvæsken er det primære sted for påvisning af sygdomsfremkaldende antistoffer ved autoimmun hjernebetændelse. Rygmarvsvæsken kaldes også cerebrospinalvæsken og dannes i de væskefyldte hulrum i hjernen. Væsken omslutter hjerne og rygmarv og danner en beskyttelse mod udefrakommende ting.


Adgang til cerebrospinalvæsken opnås ved en såkaldt lumbalpunktur. Ved en lumbalpunktur vil man ved hjælp af en tynd nål indført i bunden af lænderyggen kunne opnå afgang til væsken.
Proceduren er simpel og vil i reglen foregå på følgende måde. Lægen vil lejre personen enten siddende eller liggende på siden på et leje. Herefter vil lægen mærke på ryggens torntappe og vælge det sted hvor det er lettest at udføre proceduren. I nogle tilfælde anlægges lokalbedøvelse i huden om omkring lændehvirvlerne. Herefter afsprittes huden og nålen placeres. Når nålen er placeret korrekt, vil væsken langsomt dryppe ud og blive opsamlet i glas som sendes til analyse. Herefter fjernes nålen og proceduren er færdig.
Cerebrospinalvæsken sendes til analyse for antallet af røde, og hvide blodlegemer, æggehvidestof (protein) og glukose. Disse undersøgelser vil der være svar på efter få timer. Man vil også sende rygmarvsvæsken til analyse for indhold af antistoffer generelt (oligoklonale bånd) og de enkelte antistoffer som kan foårsage autoimmun hjernebetændelse. Disse undersøgelser vil i reglen tage ca. 1 uge.


Undersøgelsen er ufarlig men kan være ubehagelig idet kontakt af nålen med knoglen kan være smertefuld. Når nålen ligger korrekt vil selve udtagningen af væsken i reglen ikke være ubehagelig. I forbindelse med placering af nålen kan man også få smertejag i benene. Dette er også ufarligt.


I dagene efter proceduren kan man få hovedpine. Denne hovedpine vil være værst i stående stilling og forsvinde i liggende stilling. Det kan i reglen afhjælpes med rigeligt væskeindtag og sengeleje. Såfremt hovedpinen persisterer, kan man kontakte den afdeling som har udført proceduren idet der findes andre metoder at afhjælpe hovedpinen med. Får man feber efter en rygmarvsvæskeundersøgelse bør man kontakte lægen.


Ved autoimmun hjernebetændelse kan rygmarvsvæsken være normal (normale antal røde, og hvide blodlegemer, normalt protein og glukose), men der kan ses let forhøjet antal hvide blodlegemer og forhøjet protein. Man vil I de fleste tilfælde af autoimmun hjernebetændelse kunne påvise et sygdomsfremkaldende antistof.


Undersøgelse af cerebrospinalvæsken er vigtig i udredning af autoimmun hjernebetændelse både for påvisning af antistof og for at adskille sygdommen fra andre hjernebetændelser især virus hjernebetændelse.

PET skanning af krop og hjerne:
Ved en PET skanning af krop og hjerne kan man påvise forbruget af sukker i kroppen. Sukker er et vigtigt brændstof for især hjernen og hvis forbruget af sukker stiger kan det være udtryk for irritation/inflammation. Sukkeromsætningen i kroppen vil også være høj i områder hvor der f.eks findes en underliggende kræftsygdom.


Til PET skanning anvendes et radioaktivt mærket sukkermolekyle (flourodeoxyglucose -FDG) og undersøgelse kaldes derfor FDG-PET. Molekylet indsprøjtes i en blodåre og de områder af kroppen som anvender glukose vil så optage en lille mængde mærket sukker. På den vis kan man skanne hele kroppen og se efter om der skulle være kræftsygdom i f.eks. tarm, lunge, lever eller nyrer. Det kan være vigtigt idet det vil ændre den behandling man ville vælge.
I hjernen kan undersøgelsen være med til at påvise forandringer som hos nogle ikke kan ses ved MR skanning og derved hjælpe med diagnosen.


Undersøgelsen er ufarlig og den mængde radioaktivitet som anvendes er ganske lille.